This item was added to your shopping bag
Total 0.00 EUR

Custommade søger en salgskoordinator

Custommade er en international modevirksomhed repræsenteret i multibrand butikker, internationale webshops samt stormagasiner i Skandinavien og Europa. Custommade har siden 2002 været med til at understøtte den feminine kvindes unikke og individuelle stil med sine tidsløse designs og underspillede elegance. 

 

Stilling

Til vores kundeservice søger vi en serviceminded salgskoordinator, som skal være med til at fastholde en venlig og professionel profil udadtil til vores kunder, agenter og distributører.  

Med reference til vores Sales Manager bliver dine primære opgaver at have kontakt med vores forhandlere og agenter i landene, behandling af  returvarer og reklamationer, foretage ordre indtastning samt diverse administrative kundeservice opgaver.

 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores skønne og dynamiske team af dedikerede kolleger på hovedkontoret i København. 

 

Kvalifikation
Du har et højt personligt drive, er teamplayer og har en venlig, behagelig og udadvendt personlighed, der med sin hands-on attitude, kan arbejde med daglige opgaver. 

Som person er det vigtigt, at du er positiv og åben over for de udfordringer og personer, du møder dagligt. Du er fleksibel og synes tæt kunde kontakt er naturligt og spændende. Vi tilbyder et job i en dynamisk, menneskelig og ekspanderende virksomhed.

 

Du trives med at arbejde som en del af et team og du motiveres ved at repræsentere vores stil, et succesfuldt brand og vores værdier med det formål at fastholde vores stærke position.Du er fortrolig med IT og Office pakken herunder Navision samt behersker engelsk i skrift og tale. 

 

Primære arbejdsopgaver:

 

-      Salgs backup for vore kunder i ind- og udland via telefon og mails

-      Overordnet varetagelse af reklamationer

-      Forberedelse af salgsmøder og salgsmesser

-      Udarbejdelse og udsendelse af diverse salgsmateriale og statistikker

-      Udsendelse af nyhedsbreve til agenter & distributører

-      Ad hoc opgaver

 

 

Du tilbydes:

En stilling i en spændende modevirksomhed med gode arbejdsforhold og nogle af branchens bedste kollegaer. Du vil få rige muligheder for at kunne udvikle dig både personligt, såvel som fagligt. 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Ansættelsessted er på hovedkontor i København.

 

Tiltrædelse:
Senest 1. juli 2019

 

Ansøgningsfrist: 

15. maj 2019

 

Kontakt:

Send din ansøgning og dit CV vedlagt dit billede på e-mail til Christian Dam, cdam@custommade.dk

 

Vi behandler ansøgninger fortroligt.

 

 

Custommade A/S

Dampfærgevej 3, 3.sal

2100 København Ø.

www.custommade.dk